Zegul Arrow Bara havkajak er en lækker glasfiber havkajak til den mellemstore roer, som søger en alsidig kajak der byder på god kontrol og hurtig reaktion på vandet. Det er en havkajak som er velegnet som hverdagskajak, til de længere ture med udstyr til overnatning og til leg i bølgerne. Arrow Bara laves i Zeguls forskellige fibermaterialer, hvor A-Core glasfibersandwich er standardudgaven, og Nordlÿs SE er den lette og stive kulfiber udgave.
Bara kajakkerne ligger størrelsesmæssigt mellem klassikerne Nuka GT og Empower. De har en moderat, men stadig tydelig, rocker og et let markeret knækspant og en god vandlinje. Det giver Bara kajakkerne en god balance mellem elegant håndtering på vandet, kontant kontrol under vanskelige forhold og gode sejlegenskaber på de længere ture. ”Bara” er islandsk og betyder ”bølge”, hvilket er et særdeles passende navn til disse bølgestærke og alsidige havkajakker.
Kajakken er udstyret med 4 pakrum, 1 stort for og 1 stort agter, og en dagsluge bag cockpittet og en Minibox foran. Cockpittet er med glasfibersæde med justerbar rygstøtte, justerbare fodstøtter og faste lårstøtter. Dæksliner og elastikker gør det nemt at montere udstyr på kajakken.
Arrow Bara er en stilren havkajak til den mellemstore roer, eller roeren med lidt lange ben. Det er en alsidig havkajak der byder på masser af udvikling for den krævende og erfarne roer, samtidig med at den opfylder forventningerne til stabilitet og potentiale for begynderen. Bara er en klassisk allround kajak, i frisk og tidsvarende design.
- Længde: 526 cm.
- Bredde: 55,6 cm.
- Cockpit: 84 x 44 cm.
- Vægt RockSolid: 27 kg.









Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.